skip to Main Content

KLUB AMBASSADØR

Klinikken har bl.a. den vision, at vi vil være en del at lokalsporten. Vi vil rigtig gerne kunne tilbyde behandlinger til dem, som giver lidt ekstra!

Derfor vil vi gerne give de bedste i bredden muligheden for at nå endnu længere – og det gør vi gennem personlige sponsorater.

Et personligt sponsorat bliver sammensat så det passer til den enkelte og tager højde for, hvad der er brug for – lige meget om det er massage, fysioterapi, personlig træning eller kostvejledning.

Som sportsudøver i en sport hvor der er vægtklasser med, hjælper vi f.eks. i forhold til at nå den ønskede vægt på en sund måde, så kroppen ikke lider overlast.

I en anden sportsgren, hvor der bliver tæret hårdt på. eks. ankler har vi en anden fremgangsmåde. Så hver af de sponsorerede får hver deres plan.

Da vi ikke kun har bredde folk tilknyttet, men også folk fra eliten hjælper vi dem på samme måde med at få lavet en behandlingsplan, således at de ikke render ind i skader på lige fod med bredden.

BLIV AMBASSADØR

Det er ikke et must at være en klub som afføder det ene talent efter det andet, for at være med i ambassadør-aftalen. Det at være en klub med sammenhold og sportsånd er nok! Så er der en eller måske to i din klub, som gør en ekstra indsats, er en rigtig holdkammerat der holder hovedet kold i pressede situationer, giver den 120% til træning – hver gang, og er et godt forbillede for andre i klubben, så vil det være muligt at indstille vedkommende til en ambassadør-titel.

Som det også bliver beskrevet i vores værdier, så har vi en tro på, at alle har ret til skadesbehandling, og den ikke kun skal være forbeholdt eliten eller talenterne. Vi vil støtte de små klubber også! Har vi mulighed for at hjælpe klubberne til en bredere viden omkring skadesbehandling vil vi også det.

Vi vil tage med klubberne ud til deres stævner og kampe, vi vil hjælpe dem med deres restitution og ikke mindst vil vi være en del af dem.

Back To Top