TENS: Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation

Når der er tale om TENS og EMS, er der faktisk tale om to forskellige behandlingsformer, men begge har til formål, at behandle med elektriske, lavfrekvente impulser, som kan være med til at afhjælpe kroniske smerter eller simulere muskulaturen. 

TENS: Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation – altså elektrisk nervestimulering gennem huden. 

TENS bruges både ved kroniske og akutte smerter.

Under behandlingen bliver de elektriske impulser sendt gennem huden og ind til nervebanerne. Her blokerer impulserne for de smertesignaler, som bliver sendt til hjernen. Ved denne metode, bliver kroppens eget smerteforsvar aktiveret og udskillelsen af endorfiner øges. 

Hvilke behandlinger bruges TENS til?

Behandlingen kan som sagt bruges ved både kroniske smerter samt ved akutte smerter. 

  • Gigt
  • MS (multipel sklerose)
  • Karpaltunnelsyndrom 
  • Smerter i ekstremiteterne – herunder både ben, fødder, arme og hænder
  • Seneskedehindebetændelse
  • Fødselssmerter – lændesmerter
  • Iskias
  • Rygsmerter

Hvordan foregår behandlingen?

Elektroderne bliver påsat på de områder på kroppen, som er påvirket af smerter. 

De fleste vil allerede efter første behandling kunne mærke en væsentlig forbedring i smerteniveauet, men effekten er kumulativ, så den bedste effekt opnås ved gentagne behandlinger. En behandling varer typisk fra 30-60 minutter.

I visse tilfælde vil en behandling med TENS ikke være en mulighed. Disse omstændigheder tæller klienter der:

  • Har pacemaker
  • Har cancer – medmindre dette er i overensstemmelse med læge.
  • Er gravid og haft komplikationer i forbindelse med graviditeten. 
  • Lider af en akut eller kronisk hudlidelse – herunder udslæt, forbrændt -eller betændt hud
  •  

EMS: Elektrisk Muskel Stimulation. En elektrisk stimulation at muskulaturen. Her bliver de elektriske signaler sendt ind i muskulaturen, hvilket får disse til at lave kontraktioner, ligesom ved træning eller anden fysisk aktivitet. Herved vil også tidligere inaktive muskelfibre blive aktiveret. EMS skal dog ikke ses som en erstatning for aktiv træning, men bruges som en del af restitutionsprocessen.

Hvilke behandlinger bruges EMS til?

EMS bruges i en lang række at behandlingsformer. 

  • Genoptræning af muskler – det kan være efter skader
  • Skyrkelse af muskler
  • Ved forebyggelse af muskelatrofi – muskelsvind
  • Forbedring at mobilitet
  • Ved forhindring af muskulær ubalance 
  • Forøgelse af blodcirkulation
  • Forebyggelse og afslapning i forbindelse med muskelspasmer
  • Kosmetisk muskeltoning

 

Der er flere forskellige EMS enheder. Enheder som har tilhørende elektroder og enheder som fungerer som et bælte. Sidstnævnte er en enhed, som spændes omkring core – mave/lænderegionen –  og har til formål at arbejde med mave og lændeområdet.

Selve behandlingerne kan kombineres med blandt andet massage og akupunktur.

Forsigtighed med behandlingen af TENS og EMS

Der er ikke grænser for, hvor tit man kan benytte sig af EMS, men det er stadig vigtigt at lade musklerne restituere mellem behandlingerne. Alligevel er der tidspunkter, hvor der skal udvises større forsigtighed med behandlingerne.

Lider du af, eller har du følgende udfordringer:

 

  • Hvis man har pacemaker
  • Hvis man har forstyrrelser i hjerterytmen eller har haft forstyrrelser i hjerterytmen
  • Hvis man har epilepsi eller har haft epilepsi
  • Ved graviditet
  • Ved konstaterede kræftsygdomme
  • Direkte på maven under fødsel
  • Ved akutte tilfælde af feber eller infektionssygdomme