Denne morgen var en almindelig morgen for mig. Jeg vågnede og tænkte på den drøm, som jeg bliver ved med at have, om to fyre i dovendyr- og hajdragter; så tog jeg tøj på, fordi det var koldt; så lavede jeg havregryn, fordi jeg var sulten; så lukkede jeg hundene ud, fordi de klynkede og stirrede på mig, og så lavede jeg kaffe, som jeg lod køle af, før jeg drak det, fordi den brænde mig på tungen i går.
Ud over at være bare en del af mine morgenritualer, er alle disse handlinger eksempler på, hvad mit nervesystem gør for mig: Den underlige drøm, fornemmelsen af kold luft og varm kaffe, beslutningen om hvad man skal spise til morgenmad, at åbne døren ved lyden af hundene – alt det, der blev behandlet og udført af elektriske og kemiske signaler til en fra nerveceller.
Jeg kan ikke oversælge nervesystemets betydning. Det styrer ALT!
Alle dine organer, alle dine fysiologiske og psykologiske reaktioner, selv din krops anden vigtige styrende kraft, det endokrine system, bøjer sig i støvet for nervesystemet. Der er ingen “dig” uden det. Der er ingen “mig” uden det. Der er ingen hunde uden det. Der er ingen dyr. Der er ingen – der er ingenting! – okay, der er ting…
Men det er et vigtigt system! Og derfor dedikerer vi de næste mange blogindlæg til nervesystemets grundlæggende karakterer – dets anatomi og organisation, hvordan det kommunikerer med sig selv og andre systemer, og hvad der sker, når det bliver beskadiget.
Selvom stort set alle dyr – bortset fra super simple livsformer som svampe – har et nervesystem, er vores sandsynligvis det mest karakteristiske ved vores dyreart.
Fra at skrive romaner, til at diskutere tidsrejser, til at jonglere med knive – alle dine tanker, handlinger og følelser kan koges ned i tre hovedfunktioner: Sensorisk input, integration og motoroutput.
Som du kan forestille dig, kræver det et meget komplekst og integreret system at opdage, behandle og handle på data som hele tiden modtages. Når vi taler om nervesystemet, taler vi i virkeligheden om flere organisationsniveauer, startende med to hoveddele: Det centrale- og det perifere nervesystem.
Centralnervesystemet, eller CNS, er din hjerne og rygmarv – det vigtigste kontrolcenter. Det er det, der modtog signalerne og behandlede dem for at fjerne edderkoppen og gav ordren til din hånd.
Dit perifere nervesystem, eller PNS, er sammensætninger af alle de nerver, der forgrener sig fra hjernen og rygsøjlen, der tillader dit centralnervesystem at kommunikere med resten af din krop. Det er det, der sørgede for at du rent faktisk kunne mærke edderkoppen i første omgang, men også det, der aktiverede de enkelte muskler i din arm.
Da det står for kommunikation, er dit perifere nervesystem indstillet til at arbejde i begge retninger: Den sensoriske, eller afferente del, er det, der opfanger sensoriske stimuli – som “hallo, der er et araknid på dig” – og slynger informationen videre til hjernen. Mens din motoriske, eller efferente del, er den del, der sender beskeder fra din hjerne til musklerne og kirtlerne – såsom “hallo hånd, hvad med at gøre noget ved den edderkop der?”
Den motoriske del inkluderer også det somatiske, eller det frivillige nervesystem, der styrer din skeletmuskulaturs bevægelse, og det autonome, eller det ufrivillige, nervesystem, der sørger for at dit hjerte banker, dine lunger trækker vejret og din mavesæk svirrer.
Endelig har det autonome system også sine egne supplerende kræfter: dets sympatiske opdeling mobiliserer kroppen til handling og får alt fyret op som “OMG! EDDERKOP!” – mens den parasympatiske opdeling får kroppen til at slappe af og taler den ned … Som “det var ikke en sort enke; du har det godt, træk vejret!”
Det er organiseringen af dit nervesystem i en nøddeskal. To systemer, tre funktioner og en masse undergrupper. Hver enkelt blogindlæg i denne samling kommer til at belyse de enkelte dele, så du ikke får det hele præsenteret på én gang – så ville jeg også blive forvirret – men sørger for at du får det i spiselige bidder.
Uanset hvilken del du taler om, består de allesammen af hovedsageligt nervevæv, der, som du nok husker, er tæt pakket med celler. Faktisk består mindre end 20% sandsynligvis af ekstracellulært rum. Alt andet? Celler.
Den celletype, du nok har hørt mest om, er nerveceller, eller neuroner, som reagerer på stimuli og transmitterer signaler. Disse celler får al omtalen – det er dem, som vi kan takke hver gang vi klarer det godt til en eksamen eller fremtryller en fræk kommentar til et argument. Men disse kloge ”cellekammerater” tegner sig virkelig kun for en lille del af dit nervevæv, fordi de er omgivet og beskyttet af bundter af gliaceller, eller neuroglia.
I første omgang blev de betragtet som stilladset eller limen, der holdt neuroner sammen, men nu ved vi, at vores forskellige gliacelletyper tjener mange andre vigtige funktioner, og de udgør ca. halvdelen af massen af din hjerne og overstiger deres neuronkollegaer med ca. 10 til 1. Disse celler grupperes – desværre for simpliciteten – også i mange underinddelinger, alt efter om der er tale om centrale- eller perifere gliaceller.
Ovre i det perifere nervesystem er der kun to slags gliaceller: Satellitceller gør hovedsageligt i det perifere system, hvad astrocytcellerne gør i det centrale system – de omgiver og understøtter neuroncellekroppe. Imens Schwannske celler ligner oligodendrocytter, ved at de omgiver axoner og producerer den isolerende myelinskede.
Du skal ikke undervurdere dine gliacellers udbredelse. Men selvfølgelig, når det kommer til at bestå prøver og vinde argumenter, udføres det meste af det tunge arbejde af neuronerne. Og de er ikke alle sammen ens – faktisk er de højt specialiserede og kommer i alle former og størrelser – fra de helt små i din hjerne til dem, der løber hele benets længde. Men de har allesammen tre super seje ting til fælles:
Sammen med alle disse vidunderlige kvaliteter har dine neuroner også den samme grundlæggende struktur.
For dig og mig er det en god ting, at nerverne ikke alle er identiske, fordi deres forskelle strukturer er en af de måder, hvorved vi kan adskille dem fra hinanden og klassificere dem. Den vigtigste funktion, vi ser på her er, hvor mange processer der strækker sig ud fra cellelegemet. En “proces” i denne sammenhæng er en udstikkende, eller projicerende, del af en organisk struktur.
Så hvis du nogensinde finder dig selv i at skulle undersøge andres nervevæv, skal du huske disse tre vilkår, for at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du egentlig kigger på.
Men fordi vi her taler om fysiologi såvel som anatomi, er vi nødt til at klassificere disse celler i henhold til deres funktion, og det kommer dybest set an på, hvordan en impuls bevæger sig gennem neuronet i forhold til hjernen og rygsøjlen:
Og så er der interneuroner, eller associeringsneuroner, der lever i centralnervesystemet og transmitterer impulser mellem de sensoriske- og motorneuroner. Interneuroner er de mest mangfoldige af din krops neuroner og er for det meste multipolære.
Okay! Tiden er kommet til anvendt viden! Lad os gennemgå alt det, vi nu har lært mht. edderkoppen på dit knæ.
De otte krybende ben aktiverer først dine unipolære sensoriske neuroner i huden på dit knæ, når de fornemmer, at noget kravler på dig. Signalerne bevæger sig op ad et axon indpakket i Schwannske celler og ind i din rygmarv, hvor det sendes videre til flere multipolære interneuroner.
Nogle af disse interneuroner sender evt. et signal lige tilbage og ned ad en masse multipolære neuroner til din forreste lårmuskel, quadriceps femoris, hvilket får dig til at sparke dit ben ud, før du overhovedet ved, hvad der foregår. Dette er også bedre kendt som en refleks.
Andre interneuroner sender signalet til neuroner, der fører det op ad din rygmarv til din hjerne. Det er her din krop først genkender den ting som en edderkop, og forbindelserne mellem neuroner fortolker og deler signalet, så du enten kan skrige og begynde at svinge dine arme vildt omkring … eller … forblive rolig og med værdighed fjerne edderkoppen fra din person. Det hele er baseret på forbindelserne mellem neuroner. Hvilket medfører et helt andet spørgsmål: Hvordan gør de det?
Hvordan i Jean-Martin Charcots navn bruger nervecellerne kemi og elektricitet til at kommunikere med hinanden? Det er et af de mest forbløffende, fantastiske og komplicerede aspekter af dit nervesystem og stort set alle livsformer, og det er det, vi vil afdække i det næste blogindlæg.
Denne gang lærte du, hvordan sensorisk input, integration og motorisk output fra dit nervesystem dybest set styrer din verden. Vi berørte om, hvordan det centrale og perifere nervesystem er organiseret og hvad de gør, og så på de forskellige gliacellers rolle i nervevævets funktion. Vi kiggede også på neurontypernes roller, anatomi og funktioner i kroppen, både strukturelt og funktionelt, og hvordan alting spiller sig ud, når du mærker en edderkop på dit knæ.
