Enhver lærer vil fortælle dig, at når du arbejder med to iltre elever der ikke kan enes eller arbejde sammen, så er der stort set kun én ting du kan gøre – du må adskille dem. På samme måde er der et helt system af biologisk væv, som er dedikeret til denne ene opgave – at skabe orden hvor der ellers ville være kaos.
Du består, sammen med alle andre dyr, af utroligt komplekse og iltre systemer der skal holdes adskilt for overhovedet at kunne udføre deres arbejde.
Tænk på det således: Alle 5-klasseseleverne i København skal spise frokost sammen, på samme tid, på samme sted. Hvis alle eleverne blev proppet ind i én stor kantine, så ville du godt nok have en masse interessante og talentfulde elever på ét sted, men du ville også umuligt kunne holde styr på dem alle sammen når de taler, råber, synger, skubber og prutter, træder hinanden over tæerne og slås over Capri Sonne. Det ville være ligesom en John Hughes film, der bare var gået helt galt.
Dét, der er brug for, er et solidt organiseringssystem. Hér separerede køer, eller borde der sorterer eleverne i alfabetisk orden. Din krop er lige som den tætpakkede kantine – den skal bruge orden for at fungere. Du kan altså ikke have din lever på samme sted som din hjerne, eller mast ind imellem dine nyrer.
Dine organer og deres systemer har brug for albuerum, og det er her dit epitelvæv træder ind, som en streng gymnastiklærer med en fløjte og en plan. Dette er vævet der beklæder, dækker og generelt organiserer kroppen, og er med til at skabe orden i kaoset. Uden epitelvæv, ville du essentielt være en grødet bunke uartikuleret klatteri.
Inddeling afepitelvæv
Når vi taler om epitelvæv, taler vi i virkeligheden om to ting: Egentligt epitelvæv, som dækker og beklæder kroppens indre og ydre overflader, og kirtelepitel, som udgør dine kirtler og udskiller hormoner og andre stoffer.
Egentligt epitel
Det egentlige epitelvæv (primærepitel) beskytter hele kroppen indefra og ud. Det er dygtigt til at organisere kroppen og adskille alting til separate, men forbundne, enheder. Kombineret med bindevævet dækker det kroppens overflade og udgør huden, men det beklæder også kroppens indre hulrum. Men din krop interagerer nemlig ikke kun med omverdenen via huden.
Vi selv, og alle andre dyr fra simple orme til de største træer, er i virkeligheden bare rør – lange gange af væv, som løber fra mundhulen til den anden ende. Epitelvæv dækker både indersiden og ydersiden i ”kropsrøret”.
For at forklare det mere illustrativt, vil jeg bede dig forestille dig en ballon. Latexen er ligesom din krops ydre hudlag, bestående af bl.a. epitelvæv. Det adskiller luften inde i ballonen fra luften i resten af verden. Hvis du så prøver at stikke din finger ind i ballonen, vil du se, at selvom vævet stadig former et ydre lag, vender det på samme tid vrangen ind på sig selv, og dermed skabe en barriere mellem omverdenen og luften inde i. På en meget lignende måde udgør membranerne om fx dine lunger udhulinger (invaginationer) i et epitelvæv – de steder hvor vævet i dit kropsrør udformer et hulrum.
Epitelvævet gør dette for at beskytte de dybere vævslag fra skade eller infektion ved, f.eks., at beklæde din mavesæk med slimdannende epitelceller, så du ikke fordøjer dig selv. Alt epitelvæv er avaskulært, hvilket vil sige at de ikke har nogen blodtilførsel. I stedet afhænger de af blodbanerne fra nærliggende støtte- eller bindevæv.
Disse væv kommer dog i forskellige former med forskellige funktioner, og meget af dét, der klassificerer deres enkelte typer, kan nedkoges og akkrediteres deres former og lag – altså den enkelte celles form og antallet af lag. Der er i alt tre typer du skal kende: Pladeepitel, kubisk epitel og cylindrisk epitel. Disse tre er egentlig ret nemme at kende fra hinanden, fordi deres navn for en gangs skyld beskriver deres udseende.
- Pladeepitel, eller squamøst epitel, er fladt. Det latinske navn betyder ”skæl”, hvilket det næsten også ligner, og selv cellernes kerne er flad.
- Kubisk epitel er, som du nok allerede har gættet, kubiske eller kasseformede og ca. lige så høje som de er brede. De absorberer næringsstoffer og producerer sekreter såsom sved. Deres cellekerne er rund som en bold.
- Cylindrisk epitel er højt og tykt, næsten ligesom en søjle, og de udgør en blød beklædning for underliggende væv. På samme måde som de ligner kubiske celler der er blevet strukket ud, er deres cellekerner også strukket ud til en ellipseformet oval.
Her er endnu et tilfælde af, at strukturens form er relateret til dets opgave – med andre ord, at cellernes form følger deres funktion. Fx er pladeepitel fladt, hvilket gør det nemt for ting som ilt at bevæge sig igennem dem til den anden side. Vi ser således celler som disse på steder hvor absorbering er mest vigtig, såsom dine lunger eller blodkar.
Men hvis cellerne i vævet skal lave fx hormoner eller slim, har de brug for alt det indre maskineri for at kunne gøre det, hvilket kræver noget mere plads. Disse celler kan derfor ikke være flade, men er i stedet nødt til at være kubiske eller cylindriske, for at have plads nok til at få arbejdet gjort ordenligt.
Epitelet i fx mavesækken er derfor bestående af store cylindriske celler, fordi de skal danne og udskille slim. Men når det kommer til hvilken slags celle der findes hvor, er det vigtigt at huske at celler, biologisk set, er omkostningsrige. De kræver en masse tid, energi og råmaterialer at lave.
Steder hvor vi mister en masse celler, såsom yderhuden eller mundhulen, har vi derfor mere pladeepitel, fordi de er nemmer at producere. De er mindre og fladere, og derfor også ”billigere”, praktisk talt engangsagtige (i modsætning til større og dyrere kubiske eller cylindriske celler)
Dette bringer os videre til det andet karaktertræk ved inddeling af primærepitel, nemlig dets lagdeling: Enlaget, eller simpelt, epitel har blot et enkelt lag celler; flerlaget har flere lag oven på hinanden som stenene i en mur; og pseudolagdelt er, for det meste, kun bestående af et enkelt lag celler, men med forskellige størrelser og former. Pseudolagdelt kan derfor fremstå rodet og flerlaget, men er faktisk kun ét enkelt lag.
I kliniske sammenhænge beskrives epitelvæv altså både ud fra dets form og dets lagdeling. Du kan se vævets fornavn som antallet af lag, og efternavnet som formen på dets celler. Enlaget pladeepitel henviser fx derfor til et enkelt lag af flade, skællignende celler som det i lungehinderne; Flerlaget kubisk epitel vil derimod have lag af kubiske celler, som dem der findes i sved- og spytkirtler.
Hvis du sammenholder cellens form med dens lagdeling, kan du derfor nok begynde at se hvordan begge egenskaber giver information om epitelvævets funktion.
Form følger funktion
Hvis vi vender tilbage til pladeepitellet, kan vi se, at fordi de er flade og tynde, har vi brug for mange af dem til at forme væv som er tykt nok til at yde beskyttelse. Vi ender således med en meget tæt samling celler der, på individuel basis, er små og nemme at lave.
Det er også derfor, at når vi mister et par få lag når vi klør os eller rammer indersiden af kinden med tandbørsten, så gør det egentlig ikke så meget. Pladeepitel er små dele af det store hele. Der er stadig masser af lag tilbage, og det gendanner sig meget hurtigt.
Men selvfølgelig mister vi et par lag mere, hvis vi falder af cyklen i høj fart. Hvis hudafskrabningen er alvorlig nok, kan der være skrabet igennem alle pladelagene ned til nerver, blodkar og alle mulige underliggende bindevæv.
Når vi taler om, at epitelvævet er til for beskyttelse, er det ikke ensbetydende med at det altid beskytter dig fra omverdenen. Det skaber bl.a. også orden blandt de uregerlige mellemskolebørn, som er dine organer. Her er det vigtigt at notere sig, at alle epitelceller er polare, dvs. at de har bestemte sider. Den apikale (ydre) side er eksponeret for enten omverdenen eller hvilket kropshulrum det end beklæder. Den basale (indre) side er tæt forbundet til basalmembranen – et tyndt lag kollagenfibre, der hjælper med at holde epitelvævet sammen samt forankre det til det næste lag, nemlig bindevævet.
Mange af disse ”vægge” som cellerne former er dog ikke uigennemtrængelige, men i stedet selektivt permeable, dvs. at de tillader en vis absorbering, filtrering og udskillelse af stoffer. Derved er epitelvævet i tyndtarmen selektivt permeabel over for fx næringsstoffer gennem diffusion og aktiv transport, og alle urinmæssige affaldsstoffer bliver filtreret via en anden epitelbeklædning i nyrerne.
Du begynder nok at forstå det nu. Hver eneste af kroppens interaktioner og delprocesser med omverdenen bliver muliggjort, til en vis grad, af dit epitel. Men det er ikke alt!
Kirtelepitel
Dit kirtelepitel består også for det meste af epitelvæv, så det spiller også en stor rolle i udskillelse af alt lige fra sved og slim, til hormoner og enzymer.
Kirtelepitelet former to forskellige former for kirtler: Endokrine kirtler, som udskiller hormoner direkte til blodbanerne og nærliggende celler, og eksokrine kirtler, der udskiller deres ”stoffer” til rør eller ledere, som derefter fører uden for kroppen.
For eksempel bliver hormonet thyroxin udskilt fra en endokrin kirtel (din skjoldbruskkirtel) til resten af kroppen, så den derfra kan stimulere til forbrænding i cellerne. Omvendt bliver eksokrine udskillelser af sved, slim, spyt, mavesyre og mælk ført direkte til ledere, hvor de færges til en epiteloverflade uden for kroppens inderside. Dette kunne være huden i tilfældet med sved, eller ”indersiden” af mavesækken i tilfældet med mavesyre.
Så systemet virker, og det er bl.a. takket være den strenge gymnastiklærer som er dit epitelvæv. Det er måske ikke altid lige sjovt, men det skaber godt nok gode resultater.
Opsummering
I dette indlæg har du lært, hvordan dit epitelvæv skaber de indre og ydre grænser mellem kroppen og omverdenen. Vi har set lidt på, hvordan egentligt epitel bliver inddelt efter lag (en- eller flerlaget) og form (fladt, kubisk eller cylindrisk) samt hvordan disse vævs strukturer matcher deres funktion. Vi har derudover fået indblik i, hvordan epitelceller er polare ved at have både en apikal- og basal side til sig, og hvordan de er selektivt permeable over for visse (men ikke alle) stoffer. Til sidst tog vi et lille kig på, hvordan vores kirtelepitel udformer både vores endokrine og eksokrine kirtler.
Ingen svar