Teknisk set er vi alle bare kød. Ja, du kan vel og mærke sige at dét, der gør os til mennesker, er vores følelser, tanker og minder, men fysisk er vi ikke meget anderledes end fersk kylling.

Vi er vant til at tænke på kød som det muskelvæv, som vi laver mad af og spiser – men faktum er, at du kan spise disse ting råt. Et kyllingebryst eller en bøf eller en svinekotelet er i sig selv mørt nok til, at det ikke behøver tilberedning. Hvad der kræver tilberedning, er alt det bindevæv, der er i og omkring musklerne, og kommer i vejen for vores måltid. Så en af de vigtigste grunde til, at mennesker begyndte at stege og koge og bage kød i første omgang, var at nedbryde de bindevæv, som vi ikke kan tygge, så vi kunne få fat i kødet.

Nu har du måske bemærket, at bindevæv fungerer meget på samme måde som en pose bland-selv-slik, der ikke helt passer ned i nogen bestemt gruppe. Vores muskel-, nerve- og epitelvævstyper er mere ensartede og tydeligvis grupperet sammen. Undertiden virker vores bindevæv jo egentligt bare som de rester, du kaster i gryderetten for at binde smagene sammen.

Men tilsyneladende er det bedragerisk, og vores manglende evne til at tolerere disse væv i vores mad er bare en påmindelse om, at uanset hvor forskellige sener, knogler eller en klump fedt kan forekomme, er de faktisk meget tæt forbundet

De kommer alle fra de samme fosterceller, og deres strukturer domineres ikke af celler, men af en ekstracellulær matrix fuld af fibre. Og det er de fibre, der har givet mennesker mest besvær i vores kødspisende historie. Det var først da vi regnede ud, hvordan vi kunne tilberede disse ting over ild, at vi var i stand til at denaturere, eller ændre den naturlige struktur af, disse proteinfibre, så de blev bløde og bøjelige.

Tag fx en kylling. Du kan ikke bare trække skindet af en levende fugl – i hvert fald ikke etisk – men du kunne sandsynligvis ikke gøre det alligevel. Dens levende hud er forankret af bindevæv, der er fuld af kollagenfibre. Men hvis du tilbereder den kylling og bryder kollagenet fra hinanden, kan du pludselig pille skindet af, uden nogen indsats overhovedet.

Så bindevæv, som det fremgår af det rod, der er tilbage efter at have spist en hel kylling, er gode påmindelser om, hvordan tingene nogle gange er mere ens, end de måtte se ud. Og så smager det godt, hvis man altså er til sådan noget.

Typer af bindevæv

På nuværende tidspunkt ved vi, hvad vores bindevæv har til fælles, og vi ved, at vi har fire typer: Egentligt bindevæv, brusk, knogle og blod – men hvordan ser de ud, hvad gør de, og hvor findes de – både hos din slagter og i din krop?

Din måske mest diverse type bindevæv er det egentlige bindevæv. Det findes i både en løs og en tæt underklasse, baseret på hvor mange fibre den har i sine grundsubstans.

Løst bindevæv Tæt bindevæv
Areolært
Regelmæssigt
Adipøst
Uregelmæssigt
Retikulært
Elastisk

Prøv at trække i huden på din håndryg. Kan du se det kødfulde telt der? Det er et eksempel på løst bindevæv. Der er en masse grundsubstans heri, og elastinfibre hjælper med at ”knipse” huden på plads igen når du giver slip, mens kollagenfibrene hjælper med at forankre det, så det ikke kommer til at sætte sig fast i en lynlås og flyve af. Prøv derimod at hive i Akillessenen, og du vil opleve, at der ikke er meget eftergivelighed. Det skyldes, at en sene er et eksempel på tæt bindevæv med meget mere kollagen. Du kan tygge og tygge og tygge på en kollagen-tæt sene og aldrig komme nogen steder. Det er bl.a. også derfor slagtere fjerner det meste af det tætte bindevæv, inden de sælger deres udskæringer. Så løst bindevæv har færre fibre og flere celler og mere grundsubstans.

Løst bindevæv

  1. Areolært bindevæv

Areolært bindevæv er det mest almindelige løse bindevæv, du har. Det findes overalt i din krop, lige under dit epitelvæv, og er pakket rundt om dine organer. Det har en løs og tilfældig sammensætning af fibre, med kun et par fibroblastceller, der fremstiller disse fibre. Hvis du ser på det under et mikroskop, vil du se, at dens mest indlysende funktion er, at det ser ud som om det har en masse åben plads i sig. Dette gør areolært væv egnet til at holde på den vandede, salte grundsubstans, som omgivende væv trækker fra.

  1. Adipøst bindevæv

I mellemtiden er adipøst bindevæv dit fedtvæv. I stedet for hovedsageligt at være grundsubstans, er dette mest bestående af celler – adipocytter – som opbevarer lipider til senere brug, isolerer kroppen mod varmetab og hjælper med at lave deller og kærlighedshåndtag. Den gennemsnitlige personvægt består af ca. 18% fedtvæv, og det er de fedtlagre, der holder os i live, når der er mangel på mad. Uden fedtlagre ville du dø inden for et par dage efter din sidste rugbrødsmad.

  1. Retikulært bindevæv

Retikulært bindevæv er som areolært væv, men med et vævet rod af retikulære fibre – snarere end kollagen og elastinfibre – deraf navnet. Dette væv udgør den bløde indre ramme, eller stroma, af milten, lymfeknuder og knoglemarv, og det understøtter en del af udviklende blodlegemer. Ligesom dit areolære væv er en slags svamp til vandige grundsubstans, er dit retikulære væv det, der holder dit blod på plads i mange af dine organer.

I virkeligheden har alle disse typer af løst bindevæv en luftig spredning af fibre til fælles. Det er derfor, de er lettere at spise efter tilberedning – og hvorfor du kan trække sprødt kyllingeskind fra af kyllingen.

Tæt bindevæv

På den anden side kan du ikke så let rive en sene eller ledbånd over eller endda tygge det, fordi det er lavet af tætte regelmæssige væv, fuld af stramme bundter af kollagenfibre, der alle løber parallelt.

1. Tæt, regelmæssigt bindevæv

På illustrationerne til højre kan du se, hvor pænt og glat en diaprøve af tæt, regelmæssigt bindevæv ser ud under mikroskop, idet fibrene er de hvide, fleksible strukturer. De giver stor modstand mod spænding, når denne spænding udøves i én retning. Derfor finder du dette væv i dine sener, der forbinder muskler til knogler eller andre muskler, og dine ledbånd, som binder knogler sammen i leddene.

2. Tæt, uregelmæssigt bindevæv

Men hvad nu hvis disse kollagenfibre ikke alle er stablet regelmæssigt i rækker? De danner derved det tætte, uregelmæssige bindevæv, hvis fibre er tykkere og arrangeret uregelmæssigt – det findes især på steder, hvor spænding kan udøves i mange forskellige retninger, såsom i den læderagtige underhud.

3. Elastisk bindevæv

Til sidst har din krop områder, der kræver mere elasticitet end stivhed, som fx kapslerne omkring dine led. Det er her du finder tæt, elastisk bindevæv – fx i rygsøjlen for at forbinde dine ryghvirvler, så du kan bøje og dreje dig i forskellige retninger, uden at gå i stykker. Nogle af vores største arterievægge er også lavet af dette elastiske væv, der giver både støtte og fleksibilitet.

Fra fedt til sener er egentligt bindevæv den mest forskelligartede gruppe i denne vævsfamilie. Men i de ovenstående paragraffer og illustrationer har du også set en anden type bindevæv i blandt det egentlige bindevæv.

Brusk

Brusk har ikke nogen blodkar eller nerver, og det står op imod både spænding og komprimering temmelig godt – det er det hvidlige stads du ser for enden af svinekam eller kyllingevinger i din købmands fryser – og det er en anden ting, du ikke vil have meget held med at tygge.

  1. Hyalinbrusk

Hyalinbrusk er din mest almindelige type – det har et glasagtigt look og giver bøjelig støtte. Det forbinder dine ribben til dit brystben og holder din næsetip spids. Dens grundsubstans er rig på klæbrige, stivelsesholdige proteoglykaner, og selvom det indeholder kollagenfibre, kan du ikke rigtig se dem i et mikroskop – i stedet ser vævet glasagtigt ud, hvorfra navnet “hyal”, der betyder glasagtig, eller gennemsigtig, stammer fra.

2. Elastisk brusk

Elastisk brusk ligner meget det hyaline brusk, men med mere elastiske fibre, der er lettere at se. Det findes på steder, hvor styrke og strækbarhed er nødvendigt, hvorfor du fx kan trække dig i ørerne, uden at de går i stykker.

3. Fibrøs brusk

ligesom din krop har brug for faste dele og elastiske dele, har den også brug for støddæmpere. Det er her din fibrøse brusk kommer ind. Den domineres af tykke kollagenfibre og er god til at modstå masser af pres, så det udgør bl.a. skiverne mellem dine ryghvirvler og dine knæled, hvor det afholder dine knogler fra at slibes mod hinanden.

Knogler

Apropos knogler! Selvom du måske ikke tænker på noget så hårdt og holdbart som levende væv, er knogler det helt bestemt, og de betragtes endda hver især som sit eget organ. Ordet “knogle” kan henvise til et helt organ – som dit lårben eller skulderblad – eller bare knoglevæv. Og dette knogle-, eller ossøse, væv, er blot forkalket bindevæv, perfekt til at understøtte og beskytte kroppens forskellige strukturer.

1. Spongiøst knoglevæv

Spongiøst knoglevæv findes typisk i hovederne på lange knogler som skinnebenet og i det indre lag af flade knogler som brystbenet. Dette svampede væv er stærkt, men porøst, selv set fra vores synspunkt, og det bruger det ekstra plads til at fremstille og opbevare knoglemarv.

2. Kompakt knoglevæv

Kompakt knoglevæv er derimod meget tæt og uden synlige hulrum. Det udgør det ydre lag af dine knogler og opbevarer kalk, som knogleceller kan bruge til at gøre lave mere væv.

Blod

Hvis knoglen ikke fremkalder det traditionelle billede af et væv, vil blod sandsynligvis heller ikke gøre det – jeg mener, det ser jo ikke ud til at forbindes til ting eller yde støtte, og alligevel er det vores fjerde type bindevæv. Men hvis du tænker over det, forbinder blodet helt klart fjerne dele af din krop og giver stivhed til andre dele.

Ligesom med andre typer bindevæv, udvikler blodet sig fra mesenchym og består af celler, omgivet af en ekstracellulær, ikke-levende matrix: I dette tilfælde er grundsubstansen dit blodplasma, der har proteinfibre flydende rundt i sig.

Dit blods hovedopgave er naturligvis at fungere som chauffør og levere varen – det transporterer celler, næringsstoffer, hormoner og affald og alle mulige andre ting, og holder alle kroppens dele forbundet i processen.

De fleste af dine blodlegemer er erytrocytter – dine berømte røde blodlegemer, der flyder rundt og transporterer ilt og kuldioxid gennem din krop. Du har også fået større, infektionsbekæmpende hvide blodlegemer, eller leukocytter, med i blandingen, og dine blodplader, de små cellefragmenter, der er nødvendige for blodsamling, så et snit i fingeren ikke udtørrer dig for blod.

I modsætning til andre bindevæv har den ikke rigtig det, man ville kalde fibre, men har i stedet en bunke proteiner opløst i plasmaet, og disse proteinmolekyler vil danne fiberlignende strukturer, når dit blod har brug for at samles, eller koaguleres.

Opsummering

Så. Du tager dine fire primære typer bindevæv og alle undertyperne for hver, der har taget dig timer eller dage at læse om og udforske, og du kan sandsynligvis nu se, hvordan de kan samles i mange forskellige kombinationer for at danne alle dine kropsorganer.

Og ligesom den kaotiske kantine fyldt med mellemskolebørn, ville vi være et håbløst rod uden vores organisatoriske kropshierarki, vores indre og ydre grænser, og vores systemers evne til at kommunikere med hinanden. Det er hvad vores væv gør for os, og vi ville ikke eksistere uden dem.

Så med dette indlæg afrunder vi vores fire-dels serie om væv med en undersøgelse af undergrupperne af løst og tæt bindevæv, inklusive areolært-, fedt-, retikulær-, sene-, ledbånd-, tæt uregelmæssigt- og tæt elastisk bindevæv. Vi undersøgte også de tre brusktyper, spongiøst- og kompakt knoglevæv, og hvordan og hvorfor vores blod også er en bindevævstype.

Fra nu af har du en grundlæggende viden om, hvad kroppen er lavet af, og vi kan nu dykke mere ind i de specifikke og diversificerede individuelle dele af din krop. Næste indlæg: huden.

Categories:

Ingen svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Cover for Vestegnens SportsKlinik
816
Vestegnens SportsKlinik

Vestegnens SportsKlinik

Vestegnens Sportsklinik har som mål; at være en del at lokalsporten.
Stolthed ved eliten - Fælle

2 hours ago

Vestegnens SportsKlinik
Bringing the D-Struction. 🥊🚀 ... See MoreSee Less
View on Facebook

8 hours ago

Vestegnens SportsKlinik
Vestegnens SportsKlinik's cover photo ... See MoreSee Less
View on Facebook
Ditlev "D-Struction" Rossing Han er klar! ... See MoreSee Less
View on Facebook